Mens varmeapparater til flaskegas i gennemsnit har den højeste brændstofpris af alle Solamagic terrassevarmere, er de også nemmere at flytte med end alle andre typer, og de skal ikke installeres af en fagmand. Læs mere herunder:

Image result for patio heater

Fordele ved varmeapparater til flaskegas

Det amerikanske Propane Education and Resource Council hævder, at 53% af udendørs apparater kører på flaskegas. Varmeapparater til flaskegas er det bedste i udendørs komfort. De fleste varmeapparater til flaskegas er flytbare og kan opbevares ude af syne, når de ikke bruges. De er meget lette at vedligeholde og reservedele fås nemt, hvis man får brug for dem. Faktisk er flaskegas en af de godkendte rene former for brændstof angivet i USA’s Clean Air Act fra 1990, såvel som i landets National Energy Policy Act fra 1992. Flaskegas er ugiftig og vil ikke skade jord eller vand. Dog skal man, som med alle brændbare stoffer, være forsigtig, når man håndterer den.

I modsætning til naturgas og elektricitet er propan et mobilt brændstof, der ikke kræver særlig rørlægning eller installation.

Driftsomkostninger

Varmeapparater til flaskegas er forbundet med de højeste samlede brændstofomkostninger. En typisk terrassevarmer på 40.000 BTU vil bruge flaskegas for omkring 35 kr. i timen.

  • Omtrentlig pris for opfyldning af gasflaske (20 l) = 350 kr.
  • Omtrentlig brug fra (1) gasflaske (20 l) = 10 timer
  • Omtrentlig pris på brug af flaskegas i timen = 35 kr.

Ydeevne og rækkevidde

En typisk terrassevarmer til flaskegas i almindelig størrelse vil afgive 40.000 BTU og vil sprede varmen over et område på op til 6 meter i diameter (knap 30 m2). Den nøjagtige rækkevidde og effekt vil komme an på designet af terrassevarmeren og vindforholdene.

Varmeapparater til flaskegas har den samme øjeblikkelige varmeeffekt som terrassevarmere til naturgas. Der er dog nogle ting, man skal være klar over, ved flaskegas.

Flaskegas opbevares under tryk i en flaske. Disse flasker gør, at gassen tager form af en væske. Når man tænder for terrassevarmeren, åbnes gasflaskens flowventil. Dette gør, at flaskegassen endnu engang bliver til en brændbar gas. Gassen løber derefter ud af flasken og ind i terrassevarmeren. Hvis der ikke er tryk nok på flasken, er det ikke sikkert, at gassen vil flyde til varmeapparatet.

Flaskegas har et kogepunkt på 5˚C. Hvis du bruge terrassevarmeren i temperaturer under 5˚C, kan du komme ud for lavere varmeeffekt end forventet.

Fremgangsmåde for sikker brug

Før du bruger nogen som helst anordning med flaskegas, skal du tjekke, om der er eventuelle skader. Hvis du kan lugte gas, må du ikke tænde for terrassevarmeren. Før du tænder for varmeapparatet, skal du følge disse trin for at tjekke, om det lækker:

  • Bland en kop sæbevand
  • Kom sæbevand i rigelige mængder over hele gaslinjen
  • Se efter eventuelle bobler
  • Reparer alle lækager ved at tætne eller uskifte linjer, slanger, fatninger og forbindelser. Når lækagerne er repareret, er terrassevarmeren klar til brug. Afvig ikke fra fabrikantens autoriserede metoder til testning, reparation og vedligeholdelse.